Playstation 3

PS3 3.55 Jailbreak kan bruges til piratkopiering

Foto: Wikipedia

For et par dage siden bragte jeg guiden til hvordan man jailbreaker sin Playstation 3 på nyeste firmware, så det bliver muligt at installere 3. parts software der ikke er godkendt af Sony.

Geohot – hackeren bag jailbreaket – tilkendegav ved udgivelsen af jailbreaket at det ikke var lavet med henblik på piratkopiering og heller ikke i sig selv gjorde det muligt, men indirekte lader det dog alligevel til at være muligt.

Det er med Geohots jailbreak nemlig muligt at cracke eboot.bin filen for et givent spil og udgive den sammen med en pakkefil, som man blot installerer på samme måde som andet homebrew. Dernæst installerer man blot en backup af spillet fra en anden maskine og så man er kørende.

Herfra opfordres der dog langt fra til at opsøge disse piratkopierede versioner da det, i modsætning til blot at jailbreake sin PS3 og installere gratis hjemmelavet software som er lovligt, er hamrende ulovligt at kopiere ophavsretlig beskyttet software. Sony derimod har den opfattelse at deres rettigheder bliver krænket og idet man ændrer sin PS3 overtræder man den aftale man har indgået da man tilmeldte sig PlayStation Network – derfor kan Sony teoretisk set vælge at udelukke brugere fra PSN, hvis de bliver taget med piratkopieret software. Der er dog meget delte meninger om, hvorvidt Sony kan finde på at udelukke brugere fra PSN, men man skal have det med i sine overvejelser inden man jailbreaker og/eller tager piratsoftware i brug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by: Wordpress