Igen i år bliver tusindvis af unge vildledt til at tro de får en gave af staten og det er klart de færreste som husker på at, når noget lyder for godt til at være sandt – så er det oftest præcis det.
Helt uden at tænke over hvor pengene egentlig kommer fra går unge under uddannelse glade på deres netbank og lyser op når SU’en er gået ind på kontoen den sidste bankdag i måneden. Det burde slet ikke være tilfældet med blot en lille smule sund fornuft, for regningen for SU er i sidste ende langt fra noget man kan glæde sig over.
Jeg havde fat i en medstuderende her den anden dag der mente at jeg måtte have spist noget jeg ikke kunne tåle, siden jeg gerne vil have SU’en afskaffet, men han fik pludselig meget let ved at forstå mit standpunkt.
“Hvad siger du til at jeg giver dig 5000 kroner om måneden de næste 5 år…” nåede jeg kun at sige før han afbrød “JA TAK!”, med et stort smil. Jeg fik dog lov til at gøre min sætning færdig, “…og du så giver mig 5% af din indtægt resten af livet?”, hvorefter det store smil langsomt blev vendt om mens han regnede efter.
Nøjagtig på samme måde som min studiekammerat var lidt for hurtig til at takke ja til aftalen, skænker de fleste studerende det ikke en tanke at SU’en hurtig bliver en dyr forretning for dem.
Heldigvis for ham havde han muligheden for at takke nej til mit tilbud og kunne være fri for at skulle betale mig i al evighed. Han og jeg er derimod knapt så heldige når det kommer til den påtvungne aftale vi har med staten, som kan blive ved med at afpresse os for penge resten af livet, selvom vi kunne være sluppet af med “gælden” på langt kortere tid.
Jeg ville være godt tilfreds hvis jeg kunne låne til kost og logi mens jeg studerede og derefter skulle afbetale gælden. Lige nu er jeg dog meget utilfreds med at have en studiegæld, som jeg aldrig kan betale tilbage, lige meget hvor mange gange min SU jeg smider tilbage i statskassen.
Stop afpresningen!
Anders Braüner Nielsen
2 Comments