Jeg har nu i over et år brugt den gratis version af SEO Tools fra Link-Assistant.com SEO Powersuite og værktøjet har for alvor været afgørende for søgemaskineoptimeringen af mine sider.
Særligt de sider hvor jeg gerne vil holde styr på mange søgeord har deres Rank Tracker været fantastisk til at danne det perfekte overblik over hvilke søgeord der kræver særlig opmærksomhed. Værktøjet opdaterer nemlig hurtigt samtlige placeringer på alle søgemaskiner for alle søgeord og giver samtidig mulighed for at overvåge fremskridt og tilbagegang for enkelte søgeord.
Hele Power-Suiten indeholder desuden også en række andre værktøjer der gør det lettere at søgemaskineoptimere og finde nye søgeord eller gode steder til at linkbuilde. Med SEO Spyglass får man nemlig mulighed for at se hvor konkurrenterne får deres indgående links fra og deres værdi i form af Page Rank og en mængde andre faktorer. Når man skal i gang med sin SEO er viden om konkurrenternes placeringer og hvordan de søgemaskineoptimerer det absolut bedste udgangpunkt, hvis man gerne vil matche konkurrenternes placeringer hurtigt. Der er selvfølgelig en lang række ting der har indflydelse på placeringerne udover hvor man får sine links fra, men hvis man starter med at gøre alt hvad ens konkurrenter i top3 gør, så er man nået meget meget langt.
Derfra kan man hoppe over i det næste værktøj – Link Assistant – der giver mulighed for at holde styr på hvor man har ansøgt om at få links og endda har muligheden for at gøre en lang række ting automatisk. Det er en rigtig hurtig måde at følge sit fremskridt for linkbuilding og hvis man sender og modtager mange e-mails vedrørende linkbuilding kan programmet helt automatisk holde styr på mails der vedrører linkbuilding og dem der ikke gør. Sidst men ikke mindst danner programmet også en flot rapport, som tydeligt viser fremskridt. Hvis man er i tvivl om effektiviteten af sin interne struktur på den side der skal søgemaskineoptimeres kan man også anvende deres Website Auditor, som hurtigt genererer en komplet rapport over intern linkstruktur, hastighed på siden, fejl, døde links, 301 redirects og så videre.
SEO bliver efter et stykke tid ret ensformigt og mere slid end der er til at holde ud, hvis man gerne vil måle sig med konkurrenterne. Med SEO værktøjerne fra Link-Assistant.com er det dog let at få motivationen tilbage til at kæmpe for sine søgeord når man så let kan se fremskridtet af sine bestræbelser. Det er bestemt også værd at bemærke at man med en solid pakke som denne kan spare SEO-eksperterne væk i sit budget, da man får udført alt det samme arbejede. Det kræver selvfølgelig at man har tiden til overs eller kan sætte en medarbejder på sagen, men efter jeg har prøvet dette og samtidig har prøvet at betale SEO folk flere tusinde om måneden for at udføre de samme opgaver jeg nu kan gøre selv er det helt klart for mig at det bedst kan betale sig at gøre det selv, hvis man bare søger for at have de rigtige SEO værktøjer i lommen.
Alt i alt har jeg været rigtig glad for den gratis pakke, selvom der selvfølgelig er begrænsninger på den version og jeg bruger Rank Tracker dagligt og SEO Spyglass til at finde ud af hvordan konkurrenterne klarer sig. Med søgemaskineoptimeringssoftwaren har jeg klart fundet det værktøj der giver mig mulighed for at udleve min personlige SEO-strategi: “Gør det samme som alle konkurrenterne og lidt mere – så kan man kun ligge nummer 1”.
Jeg har i lang tid været lige ved at betale de 399$ en fuld licens koster, men pakken har også været på tilbud et par gange til halv pris, så jeg tror det er det jeg har ventet på. Pakken er bestemt også prisen værd, for det er det bedste stykke SEO software jeg kender og det sparer mig for rigtig mange timer ugentligt.
One comment