Bitcoin: Bindende svar fra SKAT fyldt med faktuelle fejl

Nedenstående er en behandling af Skatterådets bindende svar, SKM2014.226.SR, der på baggrund af flere faktuelle fejl konkluderer at anvendelse af Bitcoin-systemet ikke kan være erhvervsmæssigt begrundet.

“Systemet er designet og implementeret af den japanske programmør Satoshi Nakamoto i 2009”

Systemet er udgivet under pseudonymet “Satoshi Nakamoto”, men det er hverken be- eller afkræftet endeligt om der er tale om en enkelt person, om personen hedder Satoshi Nakamoto eller om systemet overhovedet er udviklet af en japaner.

“Systemet indeholder en database, som opsamler produkt- og serviceudbydere, som accepterer Bitcoins. Disse produkter og serviceydelser dækker fra internetservice og online-produkter til materielle goder, både meget store og små, som fx fast ejendom, biler, tøj, elektronik, bøger, og professionel serviceydelse.”

Bitcoin-systemet indeholder ikke en database, som opsamler produkt- og serviceudbydere, som accepterer bitcoins. Bitcoin-systemet indeholder dog en database over alle tidligere transaktioner og genererede bitcoins, som led i at validere om en given transaktion er gyldig.

SKAT’s tolkning af Den Europæiske Centralbanks rapport bærer også præg af en misforståelse, om hvordan Bitcoin-systemet fungerer:

“…For det første er transaktionerne anonyme, ligesom konti ikke er registreret, og Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden. Brugerne har også mulighed for at generere flere Bitcoin-adresser til at differentiere eller isolere transaktioner. Intet pengeinstitut er involveret, og derved er der ikke mulighed for at få oplysninger om beholdninger, transaktioner, m.m. “

Ovenstående konkluderer at der ikke er mulighed for at få oplysninger om beholdninger, transaktioner, m.m. Dette er i bedste fald en overfortolkning af Bitcoin-systemets anonymitet, da samtlige beholdninger og transaktioner på hele Bitcoin-netværket er offentligt tilgængelige og det derfor altid vil være muligt at bekræfte om en transaktion har fundet sted. Selvom “konti” ikke er registreret til en bestemt ejer, vil det dog altid være muligt at undersøge en pengestrøm, så længe man har informationer om hvilke “konti” en person eller virksomhed råder over. Dette betyder i praksis at ved eventuel revision vil det være let for SKAT at bekræfte om oplysninger modtaget i et årsregnskab eller lignende er korrekte.

“Af de forskellige hjemmesider, hvor der kan købes eller sælges Bitcoins, fremgår det, at købet eller salget af Bitcoins kun kan gennemføres via netbank. Det er således ikke muligt at bruge kreditkort. Der vil derfor altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner. Køb af Bitcoins sker ved at overføre penge direkte fra egen bankkonto via en Bitcoin-hjemmeside. Når overførslen er verificeret og godkendt, overfører Bitcoin-hjemmesiden Bitcoins til købers computer. Herved er handlen afsluttet og køber er fyldestgjort.”

Ovenstående citat er en fuldstændig forfejlet opfattelse af hvordan Bitcoin-systemet fungerer – både i teorien og i praksis. Titlen på Bitcoin’s oprindelige videnskabelige artikel er “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System“, altså et elektronisk system til kontanter. Formålet med systemet har derfor fra udgangspunktet, i modsætning til SKAT’s opfattelse, været at der ikke nødvendigvis skal bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut for at bruge, købe eller sælge bitcoins.

I praksis fungerer systemet også på samme måde som kontanter, da det er muligt for alle at tage betaling i bitcoins for varer og ydelser, uden en konto i et almindeligt pengeinstitut. Det er ligeledes muligt at veksle bitcoins til almindelig valuta i form af kontanter uden et almindeligt pengeinstitut på nogen måde behøver være involveret. SKAT’s misfortolkning består derfor i antagelsen at der “…altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner”. 

SKAT’s fortolkning er derfor faktuelt forfejlet, da den både går ud fra at det er en nødvendighed at bruge sin egen bankkonto og desuden ser det som en nødvendighed at bruge en “Bitcoin-hjemmeside”. Hele pointen med Bitcoin-systemet er netop at ingen af delene er nødvendige, da bitcoins har karakter af kontanter, og en mellemmand i form en bank eller en “Bitcoin-hjemmeside” derfor helt grundlæggende er overflødig.

SKAT fortsætter i nedenstående citat ud af samme spor og konkluderer derfor fejlagtigt nedenstående:

“Det skal fremhæves, at alle køb og salg af Bitcoins kun kan foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor en betaling kan gennemføres direkte med handelsparten i en officiel valuta. Herved bliver anvendelsen af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse et forretningsmæssigt overflødigt og unødvendigt led i at få gennemført en pengetransaktion på.”

I ovenstående præsterer SKAT på elegant vis at beskrive en situation, hvor det er normalt at “gå over åen efter vand” og vender dermed hele situationen på hovedet. SKAT antager nemlig fejlagtigt at parterne i en handel er interesserede i at anvende egen net-bankkonto som led i handelen, men det er lige netop denne anvendelse af “egen net-bankkonto”, som handelsparterne i en Bitcoin-transaktion gør til et “forretningsmæssigt overflødigt og unødvendigt led i at få gennemført en pengetransaktion på.” Hvis SKAT behandlede et lignende spørgsmål om kontanter ville konklusionen næppe blive at “kontanter er overflødige fordi man bare kan bruge sin netbank”.

Dertil kommer selvfølgelig at et af de områder, hvor Bitcoin-systemet udmærker sig mest er de tilfælde, hvor handelsparterne af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager ikke kan anvende hverken kreditkort eller bankoverførsler, som fx handel med 3. verdens lande med et ineffektivt eller meget omkostningstungt bankvæsen.

I mange tilfælde giver Bitcoin-systemet derved mulighed for at åbne markeder der tidligere har været lukket land for danske virksomheder og vil derfor være et strengt nødvendigt forretningsmæssigt led i at gennemføre en pengetransaktion.

SKAT’s konklusion at “anvendelsen af Bitcoins anses for vedrørende spørgers privatsfære” bærer derfor præg af en sløset forundersøgelse af hvad Bitcoin er og hvad formålet med at bruge systemet er. SKAT’s rationale peger  i den retning at kontanter ligeledes vil være overflødige og unødvendige for erhvervslivet, da man alligevel skal bruge en bank for at handle med dem.

Private forbrugere kan glæde sig over at SKAT’s svar ikke betyder at kursgevinster i forbindelse med Bitcoin er skattepligtige, men for erhvervslivet giver det bindende svar anledning til flere spørgsmål end svar og det er ikke acceptabelt at en sag der er udskudt flere måneder viser en så dårlig forståelse af de faktiske sammenhænge fra SKAT’s side.

Anders Nielsen
Specialestuderende, Cand IT – IT-ledelse, AAU