osCommerce

osCommerce 2.2 og PHP 5.4 5.5 og 5.6

oscommerce-logoDe fleste danske hosting-virksomheder er i denne tid ved endegyldigt at afskaffe PHP 5.3 og pr 31/3/2015 fjerner One.com ligeledes PHP 5.3 og giver derefter kun kunderne mulighed for at vælge PHP version 5.4+. Listen af hosting-udbydere der understøtter PHP 5.3 skal der herefter meget få fingre til at tælle.

For webshop-indehavere med en shop baseret på osCommerce 2.2 betyder det desværre at deres butikker(og for mange indtægtsgrundladet) fra den ene dag til den anden holder op med at fungere, da PHP 5.4, 5.5 og 5.6 ikke længere understøtter register_globals og osCommerce 2.2 afhænger af denne funktion til at sende variabler rundt på shoppen, lægge varer i indkøbskurven og gennemføre ordrer.

Derudover understøtter PHP 5.5+ ikke længere “normale” mysql_connect databasekald da funktionen er forældet, hvilket betyder at en osCommerce 2.2-baseret shop ikke blot holder op med at fungere, men fuldstændig lægger sig ned.

Men hvorfor afskaffer alle udbydere PHP 5.3? Er de bare kundefjendske?

Nej, der er en mening med galskaben. PHP 5.3’s funktioner som register_globals og de gamle mysql_connect()-databasekald er afskaffet da de gør det svært, for selv garvede PHP-programmører, at skrive sikker kode og derfor skal der ikke meget til før en hvilken som helst hjemmeside der anvender funktionerne bliver hacket og kundedata og e-mail-adresser ligger i hænderne på hackerne. Foruden at den usikre kode selvfølgelig kan bruges til at sende spam og det der er værre.

Hvad er løsningen så? Hvad kan man gøre?

Hvis man har en hjemmeside eller osCommerce 2.2-baseret webshop der afhænger af PHP 5.3 er det simple svar at man bør opgradere sin webshop. Hvis man har lyst til at leve livet meget farligt kan man selvfølgelig godt finde en udbyder der understøtte den gamle version – som fx Unique Systems –  eller sætte en server op selv, men det er bare ikke en særlig god idé  direkte uansvarligt.

Hvordan opgraderer man?

Har man en webshop med mange manuelle tilføjelser, mods osv er en opgradering ikke let. For nylig har jeg opgraderet den danske osCommerce-variant Unique Free(som er baseret på osCommerce 2.2 og tilpasset til danske forhold), så den fungerer op til PHP 5.6. Det tog rundt regnet en arbejdsuge og skete efter virksomheden som opgaven egentlig var outsourcet til i Indien efter et års tid viste sig alligevel ikke at kunne løse opgaven. Efter opgaven var løst var der intet mindre end 519 ændrede filer i forhold til den tidligere version – bare for at gøre den kompatibel med php 5.6.

Har man en gammel osC webshop der pludselig er holdt op med at fungere kan man derfor vælge at se sig om efter en ny webshop, som fx Prestashop(hvor udvidelsesmoduler kan være dyre), forsøge at opgradere til osCommerce 2.3.4, eller min personlige favorit: opgradere til UniqueFree 1.99+. Det smarte ved sidstnævnte løsning er nemlig at forskellen mellem osCommerce 2.2 og UniqueFree 1.99 er mindre end forskellen mellem osC 2.2 og 2.3.4 og derfor vil de fleste moduler og gamle udvidelser stadig fungere, foruden at UniqueFree har en mængde smarte tilpasninger der passer til danske forhold “ud af kassen”, som moms, integration med QuickPay, ePay m.fl. og det hele er fuldstændig gratis :D Derudover har UniqueFree et aktivt dansk forum, hvor man let kan få hjælp til de fleste problemer man kan rende ind i.

Løsningerne på osCommerce 2.2 og “PHP 5.4+”-problematikken kan derfor løses på følgende måder:

  1. Opgrader til en nyere version af osCommerce eller Uniquefree selv
  2. Lev livet direkte uansvarligt og find en udbyder der understøtter PHP 5.3
  3. Find en helt anden webshop og kryds fingre for det kan lade sig gøre at flytte indhold og database over.
  4. Giv mig et ring på 23618990 eller send en e-mail til kontakt@imania.dk og få et tilbud på at opgradere din gamle shop så den kan køre på PHP 5.4 til 5.6. Forvent en pris på mindst kr 3.000 + moms, alt efter hvor mange udvidelser der skal med.
  5. Start forfra med en frisk UniqueFree-webshop og flyt databasen, produkter, billeder etc over. Hvis jeg skal klare det for dig vil det sandsynligvis koste omkring kr 1.000 + moms alt efter hvor gammel din shop er.

 

Spørgsmål? Skriv endelig en kommentar herunder.
Anders B. Nielsen
Cand IT – IT-ledelse / Indehaver af webshoppen iMania.dk / osCommerce2.2-guru ;-)

One comment

  • 9. april 2015 - 20:51 | Permalink

    Hej !
    Tjaee…så lukkede one.com altså for PHP 5.3 som min OsCommerce shop kun kan leve i

  • Skriv et svar til Henrik Bruusgaard Poulsen Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    Powered by: Wordpress